Ida Maria Leth
Naturmedicin, livsstil og personlig vækst er omdrejningspunkterne i mine ydelser.
Jeg hedder Ida Maria Leth. Jeg har arbejdet med mennesker siden jeg var 18 år, først som sygehjælper senere som ergoterapeut. Som ergoterapeut har jeg arbejdet i psykiatrien i over 20 år og har stor erfaring med at skabe trygge rammer omkring den professionelle samtale. Essensen i min ergoterapeutiske praksis har været at støtte mennesker i at udvikle sig, og opnå ejerskab til eget liv. Som ergoterapeut har jeg desuden været underviser i 8 år og har en diplomuddannelse i voksnes læreprocesser.
Jeg er uddannet klassisk Homøopat (PDHom Adv.) fra ”School of Homeopathy” i England og jeg er registreret Bach Terapeut.
Jeg har altid været interesseret i selvudvikling og har deltaget i mange kurser; Art Read, Reiki, selvhjælpsgrupper m.v. Jeg har praktiseret meditation (TM) on and off siden jeg var i 20érne,. Jeg har været i jungiansk psykoanalyse og har beskæftiget mig meget med drømme, skyggesider etc.
I 13 blev jeg ramt af stress, det har forårsaget meget store ændringer for mig. Det er en del af mit liv som definerer den jeg er og de valg jeg tager i dag. Hvis du har lyst til at høre mere om mit forløb kan du se videoen nedenfor.
Jeg er taknemlig for mit liv og den drejning det har taget på trods af mit stress sammenbrud og på trods af, at jeg – på et tidspunkt-ikke kunne forestille mig, at jeg nogensinde ville få det godt igen.
Men jeg fik det godt igen, ja faktisk bedre! Det kan du også. Held og lykke på din vej mod et liv med balance sundhed og livsglæde.
Pas godt på dig selv